Læg kabalen online nu:
Gratis Monte Carlo Kabale - Monte Carlo Kabale Spil - Læg Monte Carlo kabale.
Monte Carlo kabale er lige så morsom som den er simpel. Det er en kabalevariant af kastekabaletypen, og kabalens udfald afhænger af held, men også af spillerens snarrådighed - ikke mindste i kabalens slutfase.
Bordet
Kabalen består af to områder. Centralt lægges kortene ud med billedsiden op i et 5x5 felters gitter. Bunken er placeret til venstre, og kort fra Bunken benyttes til at fylde gitteret med kort efterhånden som spillet udvikler sig.
Kabaleregler
Nabokort i gitteret - lodret, vandret eller diagonalt - med samme værdi kan parres en og en for at blive elimineret. Kortenes kulør spiller ingen rolle. Når som helst kan kortene i gitteret reorganiseres, således at kort rykkes fra højre mod venstre og nedefra op, samtidigt med at der spædes op med kort fra Bunken, så alle tomme felter i gitteret fyldes op med kort. Når der ikke længere er nogen kort i bunken, vil kortene stadig kunne reorganiseres opefter, men det vil ikke længere være muligt at spæde gitteret op med nye kort. Monte Carlo kabalen er gået op, når alle kortene i kabalen er elimineret.
Kabalestrategi
Sørg så vidt muligt for at eliminere kort i toppen af gitteret, før kort længere nede eliminerers. Hermed vil udskiftning og reorganisering af kort ske både i den øvre del og i den nedre del af gitteret. I slutfasen af kabalen er det vigtigt at overveje rækkefølgen af elimineringer og reorganiseringer nøje, således at kort af samme værdi stadig kan parres selvom der er få kort tilbage i gitteret.
Kan du lide at lægge kabale? Hvis du synes om en kabale som Monte Carlo, så er alle vores andre spil i kategorien kabale sikkert også noget for dig.